Det er et faktum, at al hypnose er selvhypnose. Det vil sige, at hypnotisøren alene er et redskab for klienten til at gå ind i en dyb afslappet tilstand, hvor der bliver adgang til det underbevidste som en stor ressource. Tilstanden kaldes trance og kan beskrives som den tilstand du er i, lige før du falder i søvn eller lige før du vågner. Jeg benytter en tilladende, ydmyg tilgang der hedder Ericksonian Hypnosis, opkaldt efter familieterapeut og psykiater Milton H. Erickson.
Jeg tror på, at vores ubevidste sind hele livet igennem prøver at hjælpe os med at klare livet på bedst mulig vis. De omgivelser, vi er i, påvirker de beslutninger, vi træffer – både bevidst og ubevidst.
Det vil sige, at det også er i det underbevidste at svaret på vores problemer ligger. Jeg kan ved at guide dig til det sted, hjælpe dig med at finde din egen styrke og heale tidligere smerte eller traume. Det er en meget smuk proces. Min erfaring med at hjælpe kvinder der er bange for at føde, eller allerede har en traumatisk fødsel i bagagen er stor. Ring eller skriv til mig på 31703020, så skal jeg se hvordan jeg kan hjælpe dig.
Hypnoterapi koster 1400 kr for en session på 75 min. Kan også foregå over Facetime/Skype osv
Lydfiler med hypnose som fødselsforberedelse
Jeg har lavet en række forskellige lydfiler med hypnose som fødselsforberedelse både for den gravide kvinde og til par. Dem kan du læse mere om her.
Se her hvordan andre har beskrevet at bruge hypnose:
“Jeg er dig så taknemmelig for de opdagelser, jeg gjorde i vores hypnosesessioner ift. min indgang/indstilling til det at føde – ja, min indstilling til mig selv og livet!” (Sigrid Garfield, 2. gangsfødende)
“Anne fik mig til at slappe fuldstændig af, både med sit væsen og med fødselshypnose, hun gjorde mig tryg med sin kompetence og sit store engagement, og hun gav mig den størst tænkelige gave, i form af en fødsel som blev helt min egen. Jeg kan ikke anbefale hende stærkt nok, og ønsker for alle kvinder, at de kan have hende ved deres side, når de skal føde.” (Anja Steensig Holmbäck, 3. gangsfødende)
“Det hypnoseforløb, vi havde op til, har været absolut altafgørende for, at jeg overhovedet var i stand til at føde i så tillidsfuld, smertefri og centreret en tilstand. I dyb kontakt med min krop og dens ressourcer. Og i kontakt med min smukke søn, der var på vej ud til os. En kontakt og tillid, der ikke er forsvundet, fordi fødslen er overstået. Jeg var aldrig undervejs i tvivl eller utryg, og jeg følte mig velforberedt og klar.” (Sisse)
“Det blev et forholdsvis kort hypnoseforløb, som hjalp mig tilbage til den, jeg var inden, endda lidt forbedret. Annes åbne og hjertelige tilgang var lige, hvad der hjalp mig. Tusind tak Anne. Hypnose er en fantastisk oplevelse og slet ikke “mystisk”.” (Dorte Mantzius, efter fødsel nr 2)
“Hypnose det lyder jo totalt alternativt og så til en fødsel….Kan man virkelig tænke sig til en god fødsel??? Det kunne jeg med Annes hjælp…og så selvfølgelig lidt held. Åh hvor ville jeg ønske for alle, at de kunne have en lige så god fødselsoplevelse, som jeg fik. Det betød utroligt meget for mig, at jeg kunne ringe til min dejlige kendte jordemoder, når veerne begyndte, uden at jeg følte, at jeg forstyrrede. Jeg blev guidet hele vejen og endte i et stort badekar på Frederiksberg Hospital, hvor jeg fødte vores lille dejlige dreng uden smertestillende, lige som jeg havde drømt om og mentaltrænet til.” (Anna-Sofie Nørgaard, 1. gangsfødende)