Forberedelse

Jeg havde besluttet, at denne fødsel skulle være anderledes end min første for hele 13 år siden. Den var præget af usikkerhed og dårlig forberedelse, indgriben i form af ve stimulerende drop og det faktum, at min datter blev født som ’stjernekigger’. Så efter alvorligt at have overvejet at insistere på kejsersnit denne gang gik jeg målrettet i gang med forberedelserne.

Jeg meldte mig derfor som det første til YOJO gravid fødselsforberedelse og vigtigst af alt: Jeg indgik aftale med privat jordemoder Anne Ruby om, at hun skulle følge mig i hele forløbet, både før under og efter. Det var en enorm lettelse allerede fra det første møde.

Sammen gik vi i gang med at tale hele forløbet igennem. Både min tidligere fødsel, som Anne gennemgik med mig via hypnoterapi, for at finde årsagen til min frygt. Med afsæt i den læring forberedte vi den forestående fødsel, som jeg gerne ville have, skulle foregå i vand. Dette stærkt inspireret af Annes gode erfaringer med fødsler i vand og al den viden, hun supplerede mig med i den forbindelse.

Ca. en måned før fødslen var min mand og jeg også til forberedelse for par ligeledes hos Anne. Det var en dejlig lærerig dag, hvor vi blev tunet helt ind på hinanden i forhold til den kommende fødsel.

Optakt

Mit sidste besøg hos Anne var på min terminsdato d. 27/7. Anne undersøger mig og konstaterer, at jeg allerede nu på terminsdagen er meget klar til fødsel. Hun foretager ’hindeløsning’, og jeg får sat modnende akupunkturnåle (ligesom jeg har fået det gjort de foregående 3 mandage). Jeg er SÅ klar til fødslen og er begyndt at glæde mig oprigtigt til oplevelsen. Så skønt at være så rolig og afklaret. Alt det takket være den ro, kærlighed og vejledning, jeg har fået gennem hele mit forløb hos Anne.

Og endelig starter veerne af sig selv stille og roligt fredag ved 2:30 tiden om natten, jeg slapper af og kan stadig sove fra dem.

Veer

Fredag morgen kl. 6 bider veerne lidt, og fødslen er endelig i gang. Veerne er stadig af meget forskellig længde og intensitet og kommer nu med mellem 5 og 15 minutters mellemrum. Jeg holder mig i bevægelse og roterer med hofterne. Jeg læner mig evt. hen over køkkenbordet, når en ve rigtig tager fat, men er stadig helt rolig og afslappet.

Kl. 7 ringer jeg til Anne og siger, at det vist bliver i dag, at fødslen finder sted. Jeg tænker dog stadig, at det er noget, der ligger langt væk og siger, at hun kan tage det helt stille og roligt. De næste to timer forsvinder hurtigt. Jeg tager en ve ad gangen og finder det slet ikke rigtig smertefuldt. Jeg har varmet et par spelt varmepuder i ovnen, som jeg får min datter eller mand til at holde på lænden, når en ve bider. Jeg har efterhånden bevæget mig ned på alle fire og læner mig ind over sofaen, når der kommer en ve. Jeg bruger både rolig og kontrolleret vejrtrækning, visualisering og yogastillinger til at forholde mig roligt og afslappet under hver ve. TAK for de gode råd og vejledning, jeg har fået af Anne og ved YOJO gravid forberedelserne. DET VIRKER!

Pludselig er kl. 9.30, og veerne kommer med ét hurtigt og regelmæssigt med ned til 1 minut imellem. Jeg ringer til fødegangen og siger, at vi nok snart er på vej.

Jeg skynder mig at kontakte Anne igen. Hun forsikrer mig, at hun er fremme om 5 minutter.

Jeg panikker lidt for første gang i forløbet. Men heldigvis ankommer Anne i det samme og undersøger mig som det første. Her konstaterer hun, at jeg er mindst 8 cm åben, og at vi skal køre med det samme til Hillerød Sygehus for ikke at ende med en fødsel i bilen. Anne forsikrer mig dog, at hun har alt nødvendigt udstyr med, hvis det alligevel skulle blive tilfældet.

Jeg har frygtet bilturen på 20 minutter med veer, men frygten bliver gjort fuldstændig til skamme, for så snart vi kommer i bilen – jeg på bagsædet på alle fire lænet ind over Anne –  klinger veerne lidt af og er slet ikke så lange eller intense, som de ellers var begyndt at være hjemme inden afgang.

Da vi endelig kommer frem til Hillerød sygehus, må jeg klamre mig til den første og bedste lygtepæl og overstå næste ve, inden jeg kan gå de sidste par hundrede meter til fødegangen.

Vi har fra bilen ringet og bedt om, at fødekarret bliver klargjort og fyldt, så det er klar, når vi ankommer.

Heldigvis har jeg aftalt med Hillerød Sygehus, at jeg har Privat Jordemoder Anne med ved fødslen, og at det er hende, som skal forløse barnet. For jeg hverken ænser eller har overskud til at hilse på den vagthavende jordemoder på Hillerød Sygehus. Men hun assisterer Anne på bedste vis med alt det praktiske. Det betyder, at Anne kan være med min side constant, og at jeg føler mig så tryg, at fødslen fortsætter fint uanset køreturen og det faktum, at jeg er kommet ind på en fremmed og ukendt fødestue.

Selve fødslen

Endelig fremme på fødegangen (kl. ca. 10.30) kan jeg endelig slappe af og hengive mig til ve-arbejdet igen. Jeg tager et hurtigt bad og springer derefter straks i fødekarret, som først nu næsten er fyldt.

Det er fantastisk at blive omsluttet af det varme vand. Det lindrer på den smerte, som nu er næsten konstant og virkelig intens. Jeg befinder mig bedst på alle fire med panden mod karrets kant, når veerne kommer rullende. Det er nu virkelig intens smerte, som skyller ind over mig med en enorm kraft. Jeg begynder for første gang virkelig at klynke og jamre mig. Jeg kaster hovedet fra side til side og får vist også råbt: ’Jeg kan ikke mere’. Men der er som sagt ingen vej tilbage, og Anne beroliger mig og siger, at nu bliver det ikke værre. Hun lægger armene omkring mig og hvisker i mit øre, at jeg godt kan, og at jeg skal prøve at rette presset nedad og fokusere på at slappe af og åbne mig, så barnet kan få plads til at komme ud.

Det hjælper, og nu ændrer smerten karakter, og jeg fornemmer en stor lyst til at presse. Anne spørger, om jeg kan mærke barnets hoved. Det kan jeg, men stadig ca. 8 cm inde og dækket af fosterhinderne. Jeg kan mærke fosterhinden spændes som en vandballon, der presses ned ved hver ve. Jeg fokuserer på at holde presset og presse og presse for at få vandet til at gå. Det sker i en fin skylle ud i karret og er helt klart, og jeg kan mærke barnets hoved komme længere ned. Jeg mærker nu direkte på barnets hoved, som føles rynket og sammenpresset. Jeg kan næsten ikke være i smerten og beslutter, at dette skal overstås hurtigt, ellers klarer jeg det ikke mere. Så jeg fokuserer al min energi nedad og ud og presser og presser. Jeg stemmer fødderne op mod karrets kant og holder samtidig i kanten. Jeg er helt nede på hug i en stilling, som føles optimal for at give plads til barnet, som er på vej ud. Jeg brøler en ur-lyd, som må have kunne høres på hele fødegangen eller endda hele sygehuset!. Lyden kommer spontant, og jeg brøler og stønner mig gennem 2-3 presseveer, som hurtigt får barnets hoved til syne. Dette er forbundet med en intens brændende smerte, og jeg må koncentrere mig om fortsat at slappe af og tro på, at dette er muligt og naturligt og ikke ensbetydende med, at det hele sprænges og ødelægges forneden. Kun en enkelt gang beder Anne mig holde lidt igen, så hun forsigtigt får hovedet hjulpet ud, og derved undgår jeg nævneværdige bristninger. Da hovedet er født, slapper jeg lidt af og ved, at det værste nu er overstået. Jeg føler det blødeste silkehår på det lille hoved mellem mine ben og ved, at nu er han snart født. Med ét er resten af kroppen født, og han kommer op i mine arme. Jeg læner mig tilbage og sukker og trækker vejret dybt ned i maven. Det er overstate, og alt gik godt.

Efter fødslen

Efter ca. 5-10 minutter får jeg endnu en ve, og det lykkes mig let at presse moderkagen ud. Nu kommer den Lille op til sin Far, som først nu klipper navlestrengen. Jeg står op af karret og lægger mig på briksen, så de få overfladiske bristninger kan blive syet.

Jeg er helt færdig og nyder at kunne læne mig tilfreds og rolig tilbage og slappe af. Jeg får den Lille over, og han er allerede interesseret i at sutte. Anne klarer de små bristninger med få hurtige sting og kun med lokalbedøvende salve. Det niver lidt, men er til at holde ud, nu jeg har den Lille i armene.

Den Lille bliver målt og vejet til 51 cm og 3450g og scorer 10 på Apgar skalaen og er i det hele taget HELT PERFEKT!

Hjemme igen

Vi kører fra hospitalet kl. 14:30 og har på den måde kun været i alt 4 timer på Hillerød Sygehus. Det føles rart at være hjemme igen. Jeg er i fin form og føler mig heldig og meget privilegeret over, at alt er gået så godt. Det er en enorm lettelse.

Alle mine forberedelser har båret frugt, og jeg fik nøjagtig den fødsel og den start på livet for lille Asger, som jeg kun havde turdet håbe på og drømme om.

Anne tager med os hjem og bliver et par timer og fejrer fødslen med champagne, flag og balloner. Hvor er det rart, at hun har været ved min side hele vejen og også nu, hvor det hele er vel overstået.

Efterrationalisering

Det har gjort en kæmpe forskel, at jeg har læst om og forberedt mig grundigt på det, der foregår i kroppen under en fødsel. Timerne brugt hos YOJO gravid og med privat jordemoder Anne Ruby har været uundværlige i mit arbejde med mig selv for at forberede mig til denne fødsel. Det har virkelig været brugbart og gjort, at jeg har kunne slappe helt af og lade min krop arbejde i fred. Jeg har stolet på mig selv og min krop og på processen hele vejen igennem, og det har bl.a. gjort, at udvidelsesveerne virkelig ikke føltes hverken skræmmende, hårde eller særligt smertefulde. Her var mine hjemmelavede spelt varmepuder også uundværlige og gjorde en stor forskel. De lindrede meget, når de blev holdt på lænd og ryg under de mest intense udvidelsesveer. På den måde trak veerne ikke ud, og jeg udvidede mig på rekord tid. Og jeg havde al energi tilbage til det virkelig hårde arbejde med at presse baby ned og ud.

De sidste veer og presseperioden gjorde til gengæld helt sindssygt ondt, og derfor var det også essentielt, at jeg heller ikke her panikkede, men fortsatte med at stole på min krop. Jeg kunne hengive mig totalt og holdt intet tilbage. Derfor kunne det lade sig gøre at føde min søn med få ukomplicerede presseveer. (Presseveer i ca. 9 minutter). Anne var ved min side i den for mig kritiske fase, hvor jeg tvivlede lidt. Hun var der bare 1000 % for mig med den helt rigtige støtte og opbakning, lige hvor der var brug for det.

Anne hjalp mig til at klare fødslen selv, og det føles her bagefter som en enorm sejr, jeg kan leve højt på resten af mine dage.

Det, at jeg fødte i vand, gjorde hele oplevelsen meget mere rolig, og jeg er sikker på, at det varme vand tog toppen af ve-smerterne, som ellers ville have været uudholdelige til sidst. Jeg kunne på den måde klare fødslen uden andet smertestillende end det varme vand.

Jeg er også sikker på, at det faktum at jeg havde Anne med som kendt jordemoder gjorde sit til, at fødslen forløb så glat og ukompliceret, som den gjorde. Anne har hele vejen støttet og opmuntret mig og hjulpet mig til at opnå fuldstændig tryghed ved fødslen både før, under og efter. Hvor ville jeg ønske, at alle fødende kvinder havde denne mulighed. Det ville spare samfundet penge og de fødende kvinder for mange unødige indgreb og deraf komplicerede fødsler.

Jeg kan slet ikke forestille mig nu, at jeg skulle komme til Hillerød Sygehus så langt i fødselsforløbet og skulle til at kommunikere fødselsønsker mm. med den vagthavende jordemoder. Jeg kunne knapt nok ænse at sige goddag ved ankomst. Med Anne ved min side var jeg tryg, og vi havde på forhånd talt om, hvordan mine ønsker til fødslen var.

Derudover havde jeg selvfølgelig også min fantastiske søde og støttende mand ved min side. Som bare var der og heppede og opmuntrede og hentede vand og saft og en kold klud, når det var ønsket.

Marlene Corydon